Skrevet 23/12.
Luisa har vasket spisestuen, juletræet er bygget for længe siden, og gaverne ligger ud over gulvet.
I morgen er det juleaften. Det har jeg svært ved at forstå. Måske fordi der ikke er så mange juletraditioner i adventstiden her - ingen kagebagning, adventskrans eller kalender. (Jeg har dog haft en dejlig pakkekalender - taaaak Bodil - men det har de aldrig set her før).
Og vejret hjælper ikke så meget på stemningen - det er som en flot maj måned. Desember har været rigtig kold, jeg har i gennmsnit frosset mere end jeg har været varm. Huset er elendigt isoleret, og skolen har Ikke nogen som helst form for opvarmning. Den sidste uge har været rigtigt dejlig, og jeg er i forårshumør. Solen er utrolig stærk, og jeg gruer for hvordan det bliver når der faktisk bliver forår. Jeg bliver jo solbrændt allerede, og vi er på den koldeste tid af året, Vær klare til at modtage en tomat når jeg kommer tilbage;)
Nu er første af skoleårets tre perioder gennemført. Det er lidt vildt. Og jeg har haft min sidste dag med klasse 11C. Fra januar skal jeg gå i 11A. Det glæder jeg mig til:) Efter masser af masen fra min side, gik min vanskelige skole endelig med på at lade mig skifte fra samfundsfag til realfag. Så fra nu af bliver det hårdt arbejde med matematik, fysik, kemi, biologi etc. Og ekstra hårdt da jeg mangler den første del af året. Men bliver dejligt at gøre noget igen, og uanset havde jeg nok ikke kunne gjort meget pga sproget, jeg har jo kun lavet prøver den sidste måned. Selv om det måske er lidt dumt at flytte fra min klasse nu, tror jeg ikke det bliver noget problem, da jeg allerede kender mange af de andre, og faktisk kan lide dem bedre.
Og Jeg kommer jo i klasse med Charlotte også.
Farfar spurgte om julefejringen. Portugal er katolsk, men fejringen er ikke specielt anderledes. I fredags var jeg til messe for første gang i luftforsvaret, i deres juleafslutning. Det var interessant nok, der var bare lidt for koldt. Det der er forskælligt, er at præsten har sådan nogle medhjælpere (voksne), og deres tøj. Og Mod slutten kunne dem, der ville, gå frem og spise nadverdsbrød og blive velsignet, og helt til sidst, blev en dukke af Jesusbarnet holdt frem, og man kunne gå og kysse den. Chokerende nok gjorde jeg det, og regner med at Han forstår, selvom jeg ikke tror:P Det var sjovt fordi alle fik en lille Jesusfigur af plastik bagefter.
Juleaften spiser man middag, og fra midnat åbner man gaver. 1.juledag er der julealmoço med familien.
Som sagt er jeg ikke i så meget julehumør. De fleste af kagerne og sådan er købt, og der lugter ikke af jul eller noget (plastiktræ, skræk og gru), men jeg kan jo ikke sige det skader at prøve:) Hvis jeg kunne vælge nu, ville jeg nok uanset valgt at være her, bare for denne gang. Så kan jeg holde dobbelt så meget jul næste år.
Jeg bliver jo tosset af at ikke have noget instrument her, så jeg har ikke fået spillet en eneste julesang. Heldigvis fandt jeg ud af at de har et dejligt stereoanlæg de aldrig bruger, og fik støvet det af og spillet noget musik.
Da jeg var i Tomar for at besøge Aputsiaq den første weekend i december, tog moren os med til Fátima, der er "kilden" til en stor del af den religiøse tro her. I et oliventræ foran kirken, viste Vår Frue sig for tre børn 13. maj for længe siden (husker ikke nøjagtigt årstal), og hver måned den 13. er der stort optog og hvad ved jeg, og den 13. maj kommer over en million pilgrimer. Tror nok Luisa plejer at tage derhen. De blev nok ekstra perplekse da paven også døede 13. maj.
Jeg har snart haft ferie i en uge. Vi fik fri i torsdags, og om aftenen tog Charlotte og jeg på julehandel i Forum Almada. Det endte ganske interessant; vi kom gående derfra med hvert vores skateboard under armen. Guderne må vide hvad der gik af os, da ingen nogensinde har prøvet det før, men vi bestemte os for at det der skal vi lære, og gøre en storslagen entré første skoledag. Det må vi nu se på, men underholdende var det ihvertfald!
Fredag var jeg med Luisa, Pedro og Mariana til den fest i luftforsvaret. Tror jeg kan give den skylden for at jeg er halvsyg idag; der var sikkert 5-10 grader, og vi blev siddende i 5 timer tror jeg. Det blev holdt inde i en julepyntet fylgarage. Men var da sjovt nok at se, med god underholdning i form af tryldekunstner og klovne.
Om aftenen var jeg med naboen til cirkus i Lissabon - verdens største sagde de. Det ved jeg ikke, men det var da flot, bortset fra dyrene (der selvfølgelig er flotte, men jeg kan ikke holde ud at se vilddyr i fangenskab).
I lørdags havde vi peberkagedag hos Charlotte, sammen med Damla fra Tyrkiet, som Charlotte havde besøg af, Vanessa og Yulia fra min klasse (der forøvrigt er ukranianer, så vi var fuldstændigt internationale). Peberkagerne blev lidt underlige (også de få der ikke blev brændte), men det skylder vi på mangel på rigtige ingredienser. Underligt land dét her. At det skulle være så svært at få stødt ingefær. Eller sirup!
Jaja, lidt jul smager de dog:) Bagefter så vi "Polarekspressen".
Søndag var turistdag for mig og Juan, igen. Tog til Lissabon om formiddagen og kom hjem rundt 9. I mellemtiden fik vi set ca alt af metrosystemet (brugte sikkert 2-3 timer på kun at bevæge os rundt og lokalisere div steder og attraktioner), elektricitetsmuseet, spist de ægte Pasteis de Nata fra Belém, og set Colombo, Europas næst største købecenter, og en helt enorm sløsemaskine, 7 etager tror jeg, og så mange butikker at jeg ikke gider at tænke på det, propfuld af fristelser og folk der er for svage til at modstå. Jeg har aldrig set noget lignende. Og et monstrøst juletræ i midten.
Haha, Juans turistbog lærer mig lidt af hvert. Det er ret pinligt at skulle gå rundt med den(som om folk ikke tror jeg er turist nok i forvejen), men vi kan vel takke den for at finde rundt. Får da set div interessante ting sådan.
Mit humør er som altid strålende (bortset fra ondt i halsen), og jeg føler jeg har det bedre hver dag, selvom det snart ikke kan være muligt længere:P
Efter julealmoçoen sidste lørdag med AFS blev jeg bare endnu mere tilfreds med tilværelsen. Mildt sagt noget lort at det kun varede een eftermiddag, men jeg bliver altid opmuntret af at høre de andre der klager over hjemve, at de skal/har skifte(t) familie, søskende der ikke kan acceptere dem etc etc, at jeg kom hjem på en sky og fik lyst til at klemme L&L flade fordi jeg har det så fint:)
Tror nok jeg kan takke min tilpasningsevne og optimisme lidt, for jeg kunne da nemt have funnet tusind ting at klage over. Men er enig med Juan; tror vi er nogle af de få der ikke har nogle problemer med familien, eller lider af hjemve nu. Det er jo fint nok, for vi gider ikke at sløse tiden væk ved at være negative.
HJÆLP, vi har kun 6 mnd tilbage! Skræk og gru! Det værste bliver at skilles fra de andre fra AFS, vi nok ikke ser igen.
Typisk mig at blive bedst venner med dem der kommer fra den anden side af jorden - om en uge kommer Louis (New Zealand) på besøg her, så jeg skal være turistguide her og i Lissabon. Han bor i Braga, helt nord mod spanskegrænsen, og skal være her weekenden før skolen begynder.
Yeeey, det er da godt at vide at jeg har verdens bedste venner og familie, også derhjemme:D
Haha, Luisa siger at der aldrig er kommet så meget post hertil som efter jeg flyttede ind. I forgårs fik jeg f eks julebrev fra Irene, Bodil&Eigil, julegave fra Bjørn, og dejlig pakke fra Hallvard, Stina og Eirin (Ja, synder, jeg åbnede den. Fordi jeg ikke genkendte skriften og ikke forstod hvad det var), med mælkechokolade, chokolade og chokolade og Smørbukk-karameller, norsk sladderblad (Her&Nå) og "Tre nødde til Askepot" på DVD:D Så der bliver nok jul alligevel.
Og i går fik jeg julekort fra min søster, og tak allesammen for opmerksomheden! Også fra julemails. Regner med at I forstår at jeg ikke er så meget på internet, og derfor siger jeg det her;
GLÆDELIG JUL ALLESAMMEN! Og godt nytår. Og håber I alle får en dejligt ferie og en hyggelig tid sammen med familie og venner. Og alle gode ønsker i det nye år:)
Nu kan vi jo snart sige at vi sees i år:)
Pretty woman
for 13 år siden