Feliz Natal!

Skrevet 23/12.

Luisa har vasket spisestuen, juletræet er bygget for længe siden, og gaverne ligger ud over gulvet.
I morgen er det juleaften. Det har jeg svært ved at forstå. Måske fordi der ikke er så mange juletraditioner i adventstiden her - ingen kagebagning, adventskrans eller kalender. (Jeg har dog haft en dejlig pakkekalender - taaaak Bodil - men det har de aldrig set her før).
Og vejret hjælper ikke så meget på stemningen - det er som en flot maj måned. Desember har været rigtig kold, jeg har i gennmsnit frosset mere end jeg har været varm. Huset er elendigt isoleret, og skolen har Ikke nogen som helst form for opvarmning. Den sidste uge har været rigtigt dejlig, og jeg er i forårshumør. Solen er utrolig stærk, og jeg gruer for hvordan det bliver når der faktisk bliver forår. Jeg bliver jo solbrændt allerede, og vi er på den koldeste tid af året, Vær klare til at modtage en tomat når jeg kommer tilbage;)

Nu er første af skoleårets tre perioder gennemført. Det er lidt vildt. Og jeg har haft min sidste dag med klasse 11C. Fra januar skal jeg gå i 11A. Det glæder jeg mig til:) Efter masser af masen fra min side, gik min vanskelige skole endelig med på at lade mig skifte fra samfundsfag til realfag. Så fra nu af bliver det hårdt arbejde med matematik, fysik, kemi, biologi etc. Og ekstra hårdt da jeg mangler den første del af året. Men bliver dejligt at gøre noget igen, og uanset havde jeg nok ikke kunne gjort meget pga sproget, jeg har jo kun lavet prøver den sidste måned. Selv om det måske er lidt dumt at flytte fra min klasse nu, tror jeg ikke det bliver noget problem, da jeg allerede kender mange af de andre, og faktisk kan lide dem bedre.
Og Jeg kommer jo i klasse med Charlotte også.

Farfar spurgte om julefejringen. Portugal er katolsk, men fejringen er ikke specielt anderledes. I fredags var jeg til messe for første gang i luftforsvaret, i deres juleafslutning. Det var interessant nok, der var bare lidt for koldt. Det der er forskælligt, er at præsten har sådan nogle medhjælpere (voksne), og deres tøj. Og Mod slutten kunne dem, der ville, gå frem og spise nadverdsbrød og blive velsignet, og helt til sidst, blev en dukke af Jesusbarnet holdt frem, og man kunne gå og kysse den. Chokerende nok gjorde jeg det, og regner med at Han forstår, selvom jeg ikke tror:P Det var sjovt fordi alle fik en lille Jesusfigur af plastik bagefter.
Juleaften spiser man middag, og fra midnat åbner man gaver. 1.juledag er der julealmoço med familien.
Som sagt er jeg ikke i så meget julehumør. De fleste af kagerne og sådan er købt, og der lugter ikke af jul eller noget (plastiktræ, skræk og gru), men jeg kan jo ikke sige det skader at prøve:) Hvis jeg kunne vælge nu, ville jeg nok uanset valgt at være her, bare for denne gang. Så kan jeg holde dobbelt så meget jul næste år.
Jeg bliver jo tosset af at ikke have noget instrument her, så jeg har ikke fået spillet en eneste julesang. Heldigvis fandt jeg ud af at de har et dejligt stereoanlæg de aldrig bruger, og fik støvet det af og spillet noget musik.

Da jeg var i Tomar for at besøge Aputsiaq den første weekend i december, tog moren os med til Fátima, der er "kilden" til en stor del af den religiøse tro her. I et oliventræ foran kirken, viste Vår Frue sig for tre børn 13. maj for længe siden (husker ikke nøjagtigt årstal), og hver måned den 13. er der stort optog og hvad ved jeg, og den 13. maj kommer over en million pilgrimer. Tror nok Luisa plejer at tage derhen. De blev nok ekstra perplekse da paven også døede 13. maj.

Jeg har snart haft ferie i en uge. Vi fik fri i torsdags, og om aftenen tog Charlotte og jeg på julehandel i Forum Almada. Det endte ganske interessant; vi kom gående derfra med hvert vores skateboard under armen. Guderne må vide hvad der gik af os, da ingen nogensinde har prøvet det før, men vi bestemte os for at det der skal vi lære, og gøre en storslagen entré første skoledag. Det må vi nu se på, men underholdende var det ihvertfald!

Fredag var jeg med Luisa, Pedro og Mariana til den fest i luftforsvaret. Tror jeg kan give den skylden for at jeg er halvsyg idag; der var sikkert 5-10 grader, og vi blev siddende i 5 timer tror jeg. Det blev holdt inde i en julepyntet fylgarage. Men var da sjovt nok at se, med god underholdning i form af tryldekunstner og klovne.
Om aftenen var jeg med naboen til cirkus i Lissabon - verdens største sagde de. Det ved jeg ikke, men det var da flot, bortset fra dyrene (der selvfølgelig er flotte, men jeg kan ikke holde ud at se vilddyr i fangenskab).

I lørdags havde vi peberkagedag hos Charlotte, sammen med Damla fra Tyrkiet, som Charlotte havde besøg af, Vanessa og Yulia fra min klasse (der forøvrigt er ukranianer, så vi var fuldstændigt internationale). Peberkagerne blev lidt underlige (også de få der ikke blev brændte), men det skylder vi på mangel på rigtige ingredienser. Underligt land dét her. At det skulle være så svært at få stødt ingefær. Eller sirup!
Jaja, lidt jul smager de dog:) Bagefter så vi "Polarekspressen".

Søndag var turistdag for mig og Juan, igen. Tog til Lissabon om formiddagen og kom hjem rundt 9. I mellemtiden fik vi set ca alt af metrosystemet (brugte sikkert 2-3 timer på kun at bevæge os rundt og lokalisere div steder og attraktioner), elektricitetsmuseet, spist de ægte Pasteis de Nata fra Belém, og set Colombo, Europas næst største købecenter, og en helt enorm sløsemaskine, 7 etager tror jeg, og så mange butikker at jeg ikke gider at tænke på det, propfuld af fristelser og folk der er for svage til at modstå. Jeg har aldrig set noget lignende. Og et monstrøst juletræ i midten.
Haha, Juans turistbog lærer mig lidt af hvert. Det er ret pinligt at skulle gå rundt med den(som om folk ikke tror jeg er turist nok i forvejen), men vi kan vel takke den for at finde rundt. Får da set div interessante ting sådan.

Mit humør er som altid strålende (bortset fra ondt i halsen), og jeg føler jeg har det bedre hver dag, selvom det snart ikke kan være muligt længere:P
Efter julealmoçoen sidste lørdag med AFS blev jeg bare endnu mere tilfreds med tilværelsen. Mildt sagt noget lort at det kun varede een eftermiddag, men jeg bliver altid opmuntret af at høre de andre der klager over hjemve, at de skal/har skifte(t) familie, søskende der ikke kan acceptere dem etc etc, at jeg kom hjem på en sky og fik lyst til at klemme L&L flade fordi jeg har det så fint:)
Tror nok jeg kan takke min tilpasningsevne og optimisme lidt, for jeg kunne da nemt have funnet tusind ting at klage over. Men er enig med Juan; tror vi er nogle af de få der ikke har nogle problemer med familien, eller lider af hjemve nu. Det er jo fint nok, for vi gider ikke at sløse tiden væk ved at være negative.
HJÆLP, vi har kun 6 mnd tilbage! Skræk og gru! Det værste bliver at skilles fra de andre fra AFS, vi nok ikke ser igen.
Typisk mig at blive bedst venner med dem der kommer fra den anden side af jorden - om en uge kommer Louis (New Zealand) på besøg her, så jeg skal være turistguide her og i Lissabon. Han bor i Braga, helt nord mod spanskegrænsen, og skal være her weekenden før skolen begynder.

Yeeey, det er da godt at vide at jeg har verdens bedste venner og familie, også derhjemme:D
Haha, Luisa siger at der aldrig er kommet så meget post hertil som efter jeg flyttede ind. I forgårs fik jeg f eks julebrev fra Irene, Bodil&Eigil, julegave fra Bjørn, og dejlig pakke fra Hallvard, Stina og Eirin (Ja, synder, jeg åbnede den. Fordi jeg ikke genkendte skriften og ikke forstod hvad det var), med mælkechokolade, chokolade og chokolade og Smørbukk-karameller, norsk sladderblad (Her&Nå) og "Tre nødde til Askepot" på DVD:D Så der bliver nok jul alligevel.
Og i går fik jeg julekort fra min søster, og tak allesammen for opmerksomheden! Også fra julemails. Regner med at I forstår at jeg ikke er så meget på internet, og derfor siger jeg det her;

GLÆDELIG JUL ALLESAMMEN! Og godt nytår. Og håber I alle får en dejligt ferie og en hyggelig tid sammen med familie og venner. Og alle gode ønsker i det nye år:)

Nu kan vi jo snart sige at vi sees i år:)

Billeder

Tilmann, Julie og Juan på Sporting-kamp













Kulturkollision:) Elsker det <3 onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0yrol2K_-JlUA0tEsFQ_4funmZ9RqC1kzhX4EvPF4d1U3XMpTV0wdo3miFKq_1m-29DhMX6x4YMpJyn4zLNWfqik0CJ32x6OeQt-2yQErMob_ZCBMAHtu2FkDVFBOb9-rtBvtZf8Bwmf9/s1600-h/DSCN3783.jpg">














AFS-lejr i oktober. Fantastisk:)












Mine Forældre, Luis og Luisa på Cabo Espichel














Alle AFS-ere fra sydportugal













Sarah og Julie:)














Min stue

Efteraar:)

I dag er der dårligt vejr. Jeg er ovenikøbet syg. Var ret forkølet i morges, og nu er jeg kvalmen, og har ikke spist noget særligt. Bekymrer mig overhovedet ikke, men blev fortalt at lægen er lige i nærheden, så vi kunne gå hvornår som helst, hvis jeg skulle få brug for det. Hah, gå til læge for en lille forkølelse! man har da ikke vikingeblod i årerne for ingenting.
Bliver passet og plejet og pakket ind, så ingen grund til panik.

I dag er det to mnd siden jeg ankom den vestlige verdens vugge. Det kunne været tyve år siden. Og det har gået så vildt stærkt. Oplever så meget nyt at jeg får følelsen af at have været her rigtigt længe.

Det der er værdt at snakke om er bl.a. 6ugers-lejren 17.-19. oktober. Rejste til .et sted ude på landet udenfor Lousã og var i en stor lejrskole-camp-ting sammen med alle AFSere fra syd-Portugal.
Det er den mest fantastiske weekend så langt jeg kan huske.
AFS er virkleig en god ting. Ikke bare bliver man kendt med det land man er i, man får også kendskab til ræsten af verden.
Allerede efter halvanden måned havde alle forandret sig meget - alle til det bedre. Alle var bedstevenner fra første øjeblik, og al den blyhed vi havde med fra hjemlandet da vi landede i Lissabon 5. sept var som blæst væk.
Boede 8 stk sammen i rummene, blev vækket af en forbasket irriterende trumpetfanfare i højtalerene kl 8 hver morgen og tog brusebad i en iskold garderobe med koldt vand, spiste i spisesalen sammen, og sov ikke mere end 4 timer hver nat. Fantastisk. Lige sådan det skal være:D
Havde en masse sjove lege (AFS er verdensmestere til at have sjove aktiviteter) og fik snakket om vores oplevelser så langt.
Og problemer.
Dejligt at få snakket med nogle der ved hvordan de andre har det. Det hjalp også at få at vide at de andre har det som dig, og ingen har det så meget bedre, som man går rundt og tror.
Vi havde allesammen taget traditionel mad med, og fredag aften var der international middag. Ejj, hvor der var meget godt:)
Lørdag aften havde vi international aften, og alle viste noget fra sit hjemland (os nordkvinder lærte f.eks de andre "Bro bro brille"), og vi havde et dejligt stort lejrbål hvor vi sad rundt mens der var opvisninger og kurser.
Rejselysten er ihvertfald tændt for godt. Blev rigtig gode venner med bl.a. Juan, en columbianer (der passende nok bor i naerheden. Det goer Tilmann ogsaa, en tysker jeg ogsaa snakkede en hel del med), og han fortalte en hel masse om hvordan de gør og lever. Vores kultur er så... kan jo ikke sige almindelig, men kedelig. Der sker jo ikke andet en jul og påske og sommerferie.
Og som de danser! Iiiih, misundelig.
"Hvor lærte du det?!"
"Det ved jeg ikke"
Deres opvisning var selvfølgelig dans. Jeg kunne godt tænke mig at se en almindelig norsk dreng gå alene ud foran de andre og vrikke på røven på den måde, og ovenikøbet klare det uden at se dum ud.
Latin-Amerika er mit næste mål, for dem der er interesserede;) Nu har jeg "set for meget" til at jeg kan blive boende i Norden ræsten af min tid. Verden er så stor og mangfoldig.

Nej, den lejr skulle varet i mindst én uge, og vi skulle haft det hver måned. Næste gang vi samles er til julemiddag, og da er det kun en eftermiddag. Frygteligt. Hvordan skal man få tid til at snakke med alle?
Var rigtigt sørgeligt om søndagen, når vi tog tilbage. Vi var heldigvis en hel flok der skulle til området rundt Lissabon, så vi havde jo selskab af hinanden, men da gik det op for mig hvor mange af dem jeg bliver kændt med jeg aldrig skal se igen.
Efter dette år kommer jeg til at have venner i USA, Costa Rica, Colombien, Uruguay, Grønland, Thailand og Tyskland osv osv, som jeg aldrig kommer til at se igen. Det smærter.

Nå, den weekend var guld værdt.

Ellers er jeg sluttet på futsal igen, efter at have været der tre gange. Piger er dumme. Dem der spiller, gider ikke at snakke til mig og Sarah, og selvom det er SKØNT at spille fodbold igen, gider jeg ikke at bruge min tid på noget jeg ikke synes er sjovt. Har travlt nok i forvejen.
Jeg er begyndt på nautiske aktiviteter i Lagoa de Albufeira, 20 min herfra. Der er smukt, og helt perfekt når solen skinner. Det er fantastisk sjovt. To gange i ugen i 3-4 timer tager en flok fra skolen med to gymnastiklærere i minibus og padler i kajak. Bliver helt ødelagt i overkroppen, men det er altså så sjovt. Senere skal vi til med surfing og vindsurfing:)
Skulle have været i dag, men blev aflyst pga regn og for meget vind.

Sidste lørdag efter padlingen tog jeg med Sarah hjem og spiste grillmad sammen med hendes tossede, brasilianske familie. Jeg får da oplevet lidt af hvert:)
Om aftenen tog Pedro (bror, 29) mig med ud i Lissabon. (Ingen fare, Bodil, drak kun sodavand). Vi var først nede ved vandet på "as docas", det hippeste sted i byen, med diskoteker og natklubbe på rekke og rad. Bagefter tog vi til "Club Havana" i EXPO, og dansede i to timer til latinorytmer. Kom hjem kl 3 om natten og spiste nybagte "indbagte pølser" fra bagerens bagdør:)

Mandag og tirsdag har jeg været på studietur i Lissabon. Mandag med min engelskklasse og en biologiklasse for at se Oceanáriet, største akvarium i Portugal (?). Det var sjovt, selvom Bergens akvarium er bedre. Det gode med sådan noget, er jo samholdet. Rejste i bus, og er blevet bedre kændt med folk i løbet af de to dage, end i løbet af halvanden mnd i skolen.
Tirsdag var det med geografiklassen og en anden jeg ikke helt ved hvad er. Vi så Museu do Ar og Museu de Comunicações.
Interessant, men det sidste var lidt for langtrukkent, og jeg var lidt for træt, så jeg havde problemer med at holde mig vågen.
Var meget tilfreds, da jeg med hånden på hjærtet kan sige at jeg forstod ALT guiden på luftfartsmuseet sagde! Haha:D
Og nu kan jeg stort set verbtiderne. Mangler kun at kunne dem uden at måtte tænke mig om, og så udvide mit ordforråd.

Så bortset fra mine små helseproblemer, går det strålende. Skal begynde på dansekursus med Dúlio når han finder noget.
Og nu er det ordnet med skolen og AFS, så vidt jeg forstod, så 15. november kører vi til Algarve, med planlagt besøg til Sys-Spanien:)
Jeg kan ikke klage:)

I morgen er det Halloween, og jeg skal på fest. Lørdag skal jeg padle, hvis vejret tillader det, og forhåbentligvis møde Juan Pablo bagefter i Lissabon:)
Søndag er det "passear" til Évora.
Travle dage, og tiden flyver.
Selvom der er øjeblik hvor jeg godt kunne trænge en ORDENTLIG dyne, istedetfor lag med tæpper, nyder jeg det, for jeg ved at jeg aldrig får det tilbage, og jeg har ikke tid til at være trist mens jeg er her. Næste år på denne tid kan jeg sikkert gøre hvad som helst for at komme tilbage.

Nu skal jeg til min anden familie og se film med Dúlio:)

(skrevet hjemme før publisering pga mangel på internet)

Ny adresse

Har flyttet nu, og er kommet over hjemveet til familien Santos. Begynder at blive vandt til at leve med kun et eldre par, og har det fint.
Naar jeg taenker over det, er det jo naesten saadan jeg bor i Norge; Stort hus, med et par der har udflyttede boern.
De er rigtigt soede, selvom jeg stadig har foelelsen af at vaere paa besoeg hos bedsteforaeldre.

Har faaet kommentarer om daarligt sprog, og jeg maa bare beklage. Jeg tror ikke jeg taler noget sprog rent for oejeblikket. Min engelsk er pludselig blevet fuld af fejl, og ordstillingen i norsk og dansk er blevet underlig. Naar jeg kan portugisisk flydende, regner jeg med at det ordner sig igen, men for oejeblikket taenker jeg en blanding af norsk, engelsk, dansk og portugisisk. Saa I er advaret.

Mine nye foraeldre, Louisa og Louis, er meget soede, og jeg tror de er glade for at faa mig istedetfor Charlotte. De rejser en masse, og Louis, verdens soedeste "gubbe" (rigtig portugiser, med tyk mave, og verdens hjerteligste vaesen), er helt vild med at vise steder til folk, og vil tage mig med overalt. Det er godt:D
Vi skal sandsynligvis til Algarve midt i november, hvis bare AFS godtager det:D

Selvom jeg var trist de foerste dage, goer dette aar utrolige ting med mig. Er blevet meget "staerkere", og nu har jeg paa en maade den foelelse af at jeg kan klare alt.
Nu er jeg bare glad for at jeg har faaet lov til at bo i den dejlige familie Santos en tid, og at jeg har en familie der er soed nu. Jeg har familier over alt:) Er altid velkommen her(er hos Santos pga mangel paa computer hos Cintra), og har det fint.
Udvaeksling goer godt, tror jeg. Foeler mig mere voksen paa en underlig maade:P

Naa, min nye adresse er;

Fam Cintra (kan skrive mit navn, kommer fram)
Rua Teófilo Braga, Lt 536
2975-332 Quinta do Conde
Setúbal
Portugal

Ikke vaer bange for at skrive! Jeg svarer altid;) Skal koebe nye frimaerker i morgen.
Paa fredag er der lejr i Lousã med AFS. Bliver sjovt:)
Saa i morgen maa jeg lave "kjoettkaker" fordi vi skal bringe med noget traditionelt fra vores hjemland.

Skal proeve at faa anskaffet net hjemme ogsaa. Skolearbejde er en brugbar undskyldning:)

Ny familie, sved og gnavsår

Tiden tager helt af. Nu er der gået fem uger.
Jeg har endnu ikke haft hjemve, heldigvis, selvom jeg har haft nogle emotionelle svingninger i det siste.

Sidste mandag kom Charlotte, en tysk pige til Louisa, den nabo jeg helst ville til. Problemet var bare at hun har katteallergi, og de har tre søde katte. Hun har heller ikke været den mest engagerede udvækslingsstudent, og har ligesom ikke været tilfreds med noget, i tillæg til at hun er meget stille, så familien orkede ikke at have hende, og hun kan ikke trække vejret indendøre, så flytning er nødvendigt.

Jeg har været oppe og nede andenhvert minut, fordi det har først set ud som om jeg kunne bo hos Louisa, og så ikke alligevel, og det ville betyde at jeg måtte bo hos den anden nabo. Meget søde folk, men jeg kan af en eller merkelig grund ikke lide dem. Så hver gang det har set ud som om jeg kan komme til Louisa, siger de at det ikke går alligevel, og at jeg ender op hos dem jeg ikke kan lide. De kan derimod lide mig meget godt. Jeg er sikkert kvalmende sympatisk eller noget.

I forgårs var folk fra AFS for at interviewe naboerne jeg ikke kan lide, og jeg fik depretionsanfald fordi jeg ikke vil der. Der var ikke noget at gøre, fordi de KUN ville have mig, og ingen andre, og så måtte det blive sådan.
De afgjorde det i går, og jeg fik en melding af Dúlio mens jeg var i skole; Jeg har dårlige nyheder. Hvis jeg lader være med at hade dig mere(intern humor), kan du så love at ikke være trist?

Jeg blev ikke glad. Men da jeg kom hjem, sagde han sådan; Vil du så høre nyhederne? Du skal bo hos Cintra.(dem jeg vil til)

Jeg begyndte næsten at græde af glede. Nu er jeg lidt trist igen, for i nat er min sidste nat hos fam Santos. Men det er den bedste løsnign på det her:)


Ellers, ting jeg har gjort i det sidste;

Fredag var jeg og Sarah for at begynde på futsal, men pigeholdet var på kamp, så vi blev siddende og kigge og snakke med nogle drenge, og bagefter gik vi i parken og mødte folk fra klassen. Kom hjem kl 12, Dúlio kom fra arbejde kl 1, vi snakkede til kl 2, og så bagefter Ringenes Herre til kl halv 5.(begge faldt dog i søvn halvvejs).

Lørdag løb jeg jeg 7 km på 40 min med Pedro, min kommende vertsbror der plejer at løbe maraton. Jeg var helt død bagefter, men ham og kameraten var meget imponerede:)
Bagefter tog jeg med ham og Charlotte til Lissabon i Vandas(min nye søster) 27årsdag på flamenco-restaurant. Festlig:) I tolvtiden gik vi for at se på nattelivet. Det er noget andet end Sauda! De populære gader var så fulde af folk at man gik i kø. Blev stående og snakke i to timer, og kørte tilbage. Var i seng lidt over 4.

Søndag stod jeg op kl 9 for at spille tennis med Dúlio, hans kammerat David og Davids kæreste. Sjovt, men jeg var lidt for træt.

Mandag havde jeg skole til kl halv 7, med gymnastik i de to sidste timer. Gik hjem, og gik tilbage en time efter for at begynde på futsal. Det var utrolig dejligt at spille fodbold igen:)

Tirsdag havde jeg store smerter i hele kroppen pga for meget træning. Om aftenen gik Vanessa, Sara nabopige og jeg til en dejlig kagefabrik hvor man kan købe nybagte, varme, portugisiske herligheder fra bagdøren:) Mums.:)

Onsdag havde vi gymnastik igen (læreren elsker mig. Klarer at få vurdering NA (avanseret niveau) i alt:D ), og bagefter basketball-træning. Hvem havde troet det om mig? Men det er sjovt:)

Torsdag efter skole var der basketball, og i går var vi en flok hos Goncalo for at spille fodboldspil efter skole, og Sarah, Charlotte, Dúlio og jeg tog til Forum Almada for at købe futsalsko. Selvfølgelig havde de kun str 44 i dem jeg er forelsket i, så vi brugte for lang tid på at finde nogle passende, så vi kunne ikke nå futsal-træningen.
Endte med at vi spiste i centeret, og blev hæntet på stationen af Paulo, Dúlios ven. Jeg var med Dúlio og hans sjove venner på café fra kl 11 til halv 1, og bagefter så mig og ham film:)

Tror det er noget med den portugisiske luft, men selvom jeg er blevet et par gram tyngre, og ikke har spillet ordentlig fodbold på alt for lang tid, spillede jeg overraskende godt idag, da Dúlio havde fået en ven i Lissabon til at tage venner med for at spille mod os og Zé, naboen på 19.
Det var utroligt sjovt:)
Var lidt nervøs i begyndelsen, da jeg var den eneste pige, og ikke havde ordentlige sko, og de andre var toptrænede folk der har spillet for det ene og andet store ungdomshold, men jeg klarede vidst at imponere dem:) hihi.

Vi spillede i to og en halv time, mine gnavsår er værre end før, og Dúlio er halvdød på Vanessas seng.


Dette er det sidste indlæg mens jeg bor hos Santos i nr 534. Næste gang bor jeg hos Cintra to huse lengere nede. Det skal nok blive fint alligevel:)
Glæder mig til at vide at jeg skal blive. Kommer sikkert itl at opholde mig ret meget her alligevel, og skal da fortsat spille tennis, fodbold og se film med Dúlio, og købe kager med Vanessa når vi er på "joggetur" om aftenen:)

I aften skal jeg til min nye familie og spise aftensmad. I morgen flytter jeg nok. Haha, skal kun trille min kuffert 40 m hen ad vejen.


Here I am - this is me. There's nowhere in the world I'd rather be.
Here I am, so young and strong, right here in the place where I belong.

Vasco da Gama

Så har jeg været her hos fam Santos i 3 uger. Tider flyver afsted.
Gider ikke skrive en masse om hvordan jeg føler med familieskifte og lignende, for det tager for lang tid.
Jeg har det fint her, og regner med at blive her en tid endnu, da AFS ikke har ordnet det nødvendige som interview før familieskifte.

Jeg og Dúlio er blevet så gode venner at vi skændes hele tiden. Det er sjovt:) Vi har det meget morsomt sammen og griner hele tiden.

På fredag blev jeg inviteret på kinarestaurant med Hugo i klassen, og vi var 8 stk der var ude at spise. Det var sjovt. Bagefter gik vi til en stor park og sad og snakkede og de andre drak lidt. Ja, jeg ER fornuftig, og gjorde ikke. Familien her sagde at de stolte på mig, og gav mig ingen indetid, så jeg måtte jo vise mig fra min bedste side, og kom hjem halv tolv. Jeg har totalforbud mod at bevæge mig rundt alene ude efter kl 8, så jeg blev enten nødt til at få følge helt hjem eller blive hentet. Jeg tænker jo stadig at folk er som hjemme, og skulle til at sende melding om at blive hæntet, men alle drengene tilbød sig at følge mig hjem, selv om de ville være lengre. Nordiske mandfolk mangler lidt på gentleman-fronten:)
Det endte med at Hugo fulgte mig hjem igen. Han havde jo inviteret, så han havde ansvaret for at få mig hjem. Wow:)

Jaja, i går var det Davids fødselsdag, 9 år(beklager tidligere fejlinfo). Jeg og Vanessa, og efterhånden Dúlio og nabopigen Sara brugte hele formiddagen til at pynte det store kælderrum til hans selskab. Det skulle være kl 14. Kl 13.40 er Mâe og tante Nanda(hendes søster, og kone til den hjertesyge onkel) endnu ikke kommet med varerne til selskabet. Jeg smækker nogle kager sammen(sådan pulver) og stresser rundt for at ordne. Ingen andre gider at øge tempoet, og jeg burde vide at klokkeslæt er uvæsentlige her, men gammel vane etc. Kl 3 kommer den første unge, og klokken er vel fire før alle er kommet. Efter ti min er alt raseret og der løber møgunger rundt og skriger. Men her er storesøskende overraskende tålmodige, og sørger for underholdning og Dúlio og jeg spillede fodbold med dem. Skræmmende.

Senere om aftenen var der familie/slægt/vennesammenkomst med syngning og kagespisning. Ingen følger tidspunkter. Ungerne kom to timer for sent, og gik ikke før klokken var sådan 9-10.

I går formiddag kom nabo Louisa med sin søn og nevø(?) og gav mig en bag med gratis blade og t-shirts o.l reklame og et startnummer. Jeg mindtes at Mâe havde snakket om at vi skulle løbe et løb på en bro, men det var bare løst snak. Nå, der har jeg et startnr, og et hæfte hvor der står om halvmaraton-et i Lissabon den 28.
Ja, jeg fik lidt stres. Men det viste sig at det "kun" var 8 km.
Der sker mærkelige ting med mig, men det endte faktisk med at jeg stod op halv 7 (efter at have faldet i søvn kl halv 2), spiste morgenmad og satte mig i bilen med to ukendte mandlige væsener og kørte til hovedstaden mens solen sakte steg op og badede den smukke by i morgenlys. Det er virkelig lidt af et syn at køre ind i Lissabon over Ponte de 28 Abril tidligt om morgenen, og solen rammer de hvide huse og speljer sig i vandet. Anbefales.

Mens jeg sad der og ikke vidste hvad jeg egentlig havde begivet mig ud på, fik jeg den befriende følelse jeg havde på Gardermoen 5. september. Følelsen af at kunne klare alt. Det er det jeg siger. Jeg skal en gang tattovere "Impossible is nothing" på håndledet. Virkelig den følelse af at være på toppen af verden. Jeg ved ikke hvorfor det kom da, men det var sikkert fordi jeg gjorde noget jeg aldri ville gjort hjemme. Helt alene i en bil med mennesker jeg ikke kænder og næsten ikke kan kommunikere med, på vej mod noget helt uforberedt, og så det at ikke være bange.

Kørte bus fra stationen og måtte gå et langt stykke ud på Vasco da Gama-broen hvor det skulle foregå. Hold da op! Jeg troede ikke der fandtes så mange mennesker.
Dette halvmarathon (jeg løb mini) er internationalt, og helikoptere fra TV fløj rundt og filmede. Der var så SINDSYGT mange mennesker! Efter at vente helt alene i folkehavet i over en time, begynder man pludseligt at bevæge sig. Veldig mange gik løbet bare for sjov, og de første tre km brugte jeg på at prøve at komme forbi mennesker. Gjorde egentlig ikke andet. Jeg løb hurtigere end alle jeg så, for jeg løb forbi folk hele tiden. Og alligevel var jeg så lang bag at jeg ikke kom helt fram. Kunne have gjort det bedre, men for mange mennesker, og for dårlig startsted. Jeg kom ind på 52.15, tror jeg, og blev fundet af nevøen (ved endnu ikke hans navn). Han løb det samme løb på 38 min, og vi måtte vente på Pedro der løb halvmarathon. Nevøen er 17 år, og grunden til at jeg fik nummer, er at hans far arbejder hos det firma der sponser, og får tre gratis billetter hver gang. Næste gang er i Porto i oktober, og jeg tror jeg sagde ja til at være med.
Det var faktisk ikke så galt som jeg havde troet, og det er da sundt at svede lidt. Så har jeg grund til at løbe mere.
Har fået medalie (David er overbevist om at det er ægte guld) med billede af broen, og Vasco da Gama i egen person der sidder i skyerne.

Spiste middag hos Louisa sammen med barnebarnet (smukkeste pigebarn! Pedros datter) og de to andre løbere, og bagefter så vi animationsfilm fra Disney. I løbet af den tid er jeg nået at blive syg. Ondt i halsen, ondt i hovedet (skyldes dog for lidt søvn, antager jeg) og hedetogter.
Tidligt i seng i dag, tror jeg. I morgen er der skole til halv 7. Med gymnastik til sidst. Mon tro om mine ben ikke er lidt ømme.

Opdatering

Nu sidder jeg på mit og Vanessas værelse med radioen kørende.
Før var jeg med Mâe for at handle kylling til frokosten, og for at sige hej til Dúlio der var på arbejde. Han arbejder frivilligt hos Røde Kors og sad og testede blodtryk og - sukker på forbipasserende.

Uha, sørgelige nyheder. Mâe fortalte mig lige at Brida, den ene hund er død. :'( Trist. Hun har ikke sagt det til David og Vanessa endnu.

Jeg ved ikke hvem der ved, og hvem jeg har fortalt det til, så jeg siger det igen;
Familien Santos er kun midlertidig familie, og jeg kan ikke blive boende, fordi Mâes søsters mand har hjerteproblemer. De bor i Angola, og kommer til Portugal for at få ham opereret, og i mellemtiden skal de bo her.
Jeg har gode og dårlige nyheder.
Gode; Jeg kan blive i Quinta do Conde. Ikke kun det, jeg kommer til at blive nabo til fam Santos. Der er to familier der vil have mig. Den ene er naboen ligeved siden af, fem meter til højre, og den anden er nabo til venstre, med ét hus imellem. Så jeg kommer ikke til at skifte skole, og jeg kan møde Santos' ca hva tid som helst.

Dårlige; Jeg har virkelig ikke lyst til at flytte. Naboerne er meget søde, men alligevel ikke helt mig. De lige ved siden af har to piger, en på 15 og en på 24. Sidstnævnte bor hjemme sammen med sin kæreste.
Den anden nabo er en dame på 50 der bor alene med tre katte. Hendes mand døede i bilulykke for mange år siden, og hendes børn bor ikke hjemme længere. Hun har en pige på 24 og en søn på 28, og et barnebarn der er på besøg ret ofte, der er 8.

Det er ikke særligt sjovt, for jeg vil ikke flytte, og så er det også svært at vælge. Den enlige dame passer mig nok bedst, men jeg er bange for at blive lidt ensom når jeg er der.
Nå, den tid, den sorg.

Sidste lørdag havde Mâe fødselsdag. Dúlio og Vanessa overraskede hende med at invitere slægt og venner uden at hun vidste det, og jeg bagte sjokoladekage. Huset var fuldt af kyssing og synging og diskutering og kagespisning og alt der hører sig til i portugisiske sammenkomster hele eftermiddagen.
Den aften overnattede jeg og Vanessa hos Sara, nabopigen (der jeg måske skal bo), sammen med Nelba (Mâes guddatter), og vi så film til kl 3.
På søndag var jeg på Forum Almada, enormt købecenter lige i udkanten af Lissabon, og jeg mødte Åshild, en af de andre norske piger her. Det var hyggeligt:)
Nu har jeg fået at vide at hun har fået ny familie, for hun havde også velkomstfamilie. Hun flytter til Leiria, to timer nord for Lissabon.

Jeg har været i skole fire dage nu, og det går fint. Folk er virkelig imødekommende i forhold til hjemme! Vi skulle i biografen på torsdag, men vi aflyste det fordi der ikke var så mange der kunne alligevel, men på mandag skal jeg spise lunsj hjemme hos Sarah, en brasiliansk pige i klassen.:)
Fagene virker utroligt nemme. Matematik og engelsk er latterligt.
Filosofi og portugisisk virker meget interessant, men der har læreren foreløbig ikke gjort andet end at snakke, så sproget er jo en lille hindring. Min portugisisklærer syntes dog jeg snakkede meget godt til kun at have været her i to uger:)
Historie har vi ikke haft endnu, for læreren dukkede ikke op til timen på torsdag, så vi tilbragte de to timer med at spille kort i caféen overfor skolen. Det var vist helt almindeligt.

Portugisere har ekstremt god tid. Jeg løb nærmest til skole i går, for jeg var lidt sen. Kom der lige præcis, og fik lige tid til at snakke med klassekamerater i 5-10 min før vi gik ind, og før læreren kom.
Når der er fem minutter tilbage af frikvarteret, er der altid nogle der lige skal købe noget at spise udenfor skolens område, og mener de har god tid. Det har de også altid, for selvom de kommer både fem og ti minutter for sent, er de altid lidt før læreren.

I går kørte vi til Setúbal fordi Dúlio skulle søge skoleplads. Han hæntede mig efter skole kl 1, og sagde at vi blev nødt til at køre rundt kl2. Ok.
Klokken var kvart over tre før vi kom afsted, og vi kom til universitetet ti minutter før søgnadsfrist. I tillæg havde han glæmt at få penge af Mâe som vi efterlod på hospitalet(for at snakke om den hjertesyge svoger), og søgnaden koster 10 euro. Jaja, en Julie er altid handy, og hun har da i tillæg penge nok til endnu en søgnad når min kære vertsbror skriver forkert på den første.
Haha, han kan takke mig når han får skoleplads:)

Både i nat og i går drømte jeg på portugisisk. Det var ikke så overvældende som jeg havde planlagt. Jeg har ligesom glædet mig til den dag jeg drømmer på et andet sprog. Skuffende, for det endte jo kun med at jeg ikke forstod alt drømmepersonerne sagde.Tillykke, Julie.

Solen skinner, som sædvanligt, og jeg har det fint:)

Fremme hos familien Santos!

Jeg er i Portugal, og det er dejligt:)

Rejste til Oslo med Linda og co, og vi m0dte de andre norske piger paa Gardermoen. Alle er rigtigt s0de, og vi blev straks gode venner. H0j stemning i flyet.

Lejren var utrolig sjov! Skulle have varet en uge. Masser af s0de mennesker fra hele verden. L0rdag aften var der talent-show, og man viste typiske ting fra sit eget land. Vi tog hue og jakke paa og malte flag paa kinderne og havde norske flag med. Sang nogle sange, og vi var stor turistattraktion, specielt for thailenderne.
Flotte ting at se. Dans, sang og div lege. To stk fra Costa Rica beh0vede frivillige til dansekonkurrence, og jeg og Caglar fra Tyrkiet vandt, og fik praemie. Saa nu haenger der et Costa Rica flag ved min seng, med hilsener fra alle.

I gaar skulle vi m0de familierne, og alle havde mere eller mindre daarlige nerver. Kun Dulio kunne m0de mig, for familien var paa tur sagde han. Da vi kom frem til det s0de hus i Quinta do Conde og jeg aabnede d0ren til mit og Vanessas vaerelse, stod alle der med ballonger!

De er virkelig saa s0de! Jeg bliver forkaelet. Spillede scrabble i gaar! De pr0ver at laere mig saa meget som muligt, saa jeg tror ikke sproget bliver nogen stor hindring. Forstaar allerede lidt naar de taler langsomt.

Det er saa perfekt:) De har ogsaa to hunde, og David paa ti snakker hele tiden og vil have mig med paa det hele. Han elsker fodbold. Dulio siger der er futsal-hold for piger her, saa jeg skal pr0ve at komme med der:) Dulio vil ogsaa gerne have nogen at spille tennis med:) Maa vaere aktiv for at ikke blive for tyk, for Sara(mor) propper mig med mad, og tror vidst hele tiden jeg faar for lidt. Jeg pr0ver at styre mig.

I gaar aftes var vi paa festas de cidade i en by ca en halv time herfra. Byfest:) Sjov oplevelse! Alle gaderne var pyntet med lys og guirlander, der var boder med alt fra undert0j til roboter, og al mulig portugisisk mad, og mennesker i hopetal. Smagte traditionelle kager, saa baade folkloredans og noget der saa meget spansk ud- flamenco-lignende der var utrolig flot. K0rte radiobil og Sara k0bte en haandmalet lysestage til mig som minde. Hun er ca verdens s0deste menneske:) Kom hjem halv 1-1, og jeg var d0dtraet, og gik i seng. Skal tilbage i morgen sammen med Dulio der var paa arbejde i gaar, for det varer hele ugen.

Skole paa mandag. Bliver interessant. Jeg faar dog ikke skoleuniform, desvaerre.

Naa, nu er jeg vidst asocial.
Vi snakkes ved.
Jeg har det flot!

Klar til afrejse!

Nu går min sidste dag i Sauda mod slutten.
Har spist mit sidste middagsmåltid, været i Sauda for sidste gang, haft min sidste skoledag osv.
Sørgelig dag i skolen, men også hyggelig. Jeg havde chokoladekage med så vi spiste kage i norsktimen. Har sagt farvel til alle mine venner og klassekamerater m.m. nu. Jeg kommer til at savne dem meget, men heldigvis er de der når jeg kommer tilbage:)

Mit liv er nu proppet ned i en kuffert. Lige nøjagtigt 20 kg bagage, og det er jeg meget stolt af:) Jeg har nok lige lovligt meget håndbagage, men det bliver de nødt til at acceptere. Jeg skal jo flytte, for Guds skyld!;)


I morgen bliver jeg hentet af Linda(min bedste veninde der også skal til Portugal) og hendes foreldre, og jeg skal køre med dem til Oslo. Der skal vi overnatte på hotel (skriver ikke sove, for jeg tvivler på at der bliver megen søvn på Linda og jeg, da vi begge lider af kraftig rejsefeber allerede).
Kl 13.30 skal vi møde op på Gardermoen, og møde de andre AFS-ere der skal til Portugal, og kl 16.35 letter flyet. Er i Portugal ca halv 8, og derefter skal vi være på "Survival Camp" frem til søndag.

Dette bliver mit sidste indlæg før rejsen, og jeg ved ikke hvornår jeg kommer på net næste gang, så I må vente i spænding:)

Pøj pøj til mig selv:)

P.S. I er velkomne til at kommentere mine indlæg, så jeg ser at der er nogle der læser dem:) Er der noget I vil spørge om, kan I også bare gøre det på den måde.

Nyt fra familien Santos:)

Se dét:)

Har lige chattet med Dúlio på MSN. Underligt!
Han har selv været i USA på udvæksling, og er den eneste i huset der snakker engelsk, så han ønskede mig held og lykke når det gjaldt kommunikationen den første tid hvis han ikke er hjemme. Haha, det her er egentlig ret vildt:)
Men jeg klager da ikke! Var jo sådan jeg ønskede:D
Foreldrene snakker en bittelille smule fransk, og moderen lidt spansk, hvis det skulle være til hjælp.
Jeg kan dog et par ord på fransk efter et år på VGS, men det hjelper nok ikke stort at kunne bestille baguetter og forklare vejen:P Nåh, det bliver i hvertfald en oplevelse for livet!

Han har også sendt mig nogle billeder af familien ++ før han skulle på arbejde:




















Lillesøster Vanessa, Saras søster Rosa der studerer, mor Sara, Far Victor, storebror Dúlio, og lillebror David:)





















De tre til venstre er nogle venner af familien, og Dúlio sagde at pigen i midten kom jeg til at se en masse til. Ellers lillebror David, mor Sara og alvorlige far Victor:)

Spændende!

E-mails!

Eftersom jeg ikke har fået nogen videre information om min kommende familie fra AFS, tog jeg mig sammen til at selv tage kontakt. Fik faktisk skrevet hele fem linier på portugisisk! Er ret imponeret, skal jeg sige det selv, hvis man ikke tager hensyn til grammatikfejl;)

Tænkte at de nok ikke tjekkede sin e-post særligt ofte, men tog fejl. Et par timer efter var der svar, fra min "portuguese mom", som hun skrev. Hvor er det hyggeligt!

Hun syntes det var flot af mig at skrive på portugisisk, og det viste hvor stor iver jeg har til dette(eller hvordan man nu skal oversette).
Ellers glæder de sig en masse til at møde mig, og skal gøre min tid så behagelig som muligt fra første stund.

Dét at deres hus er lille, gør kun familien tættere knyttet og huset mere imødekommende:)
Har fået mailadresse til min "kommende storebror", så jeg kan tage kontakt og få billeder og div.

Jeg dør af rejselyst lige nu:) Det lyder jo fantastisk!:D

Destination og div

Jeg har rodet et kort fram over mit kommende revir:) Der er en fejl i den adresse jeg har fået, for jeg skal ikke bo i Setúbal kommune, men Sesimbra. Nå, det spiller ellers ingen rolle. Quinta do Conde er en drabantby der ligge ca der, A2 fra Lissabon svinger, midt på halvøen. Ifølge google maps, tager det rundt en halv time at køre til Lissabon, og lidt mindre til Setúbal. Ca 25 min i bil til stranden. For dem der er interessrede, tager det 1 dag og 17 at gå til Lissabon, da man i så tilfælde bliver nødt til at gå et stykke nordover for at kunne krydse elven. Haha, nyttigt at vide.

Ah, jeg skal bo på Costa Azul. Lyder fantastisk:)

Ellers var jeg på litteraturaften på fredag sammen med Bodil, Eigil, Kirsten og Jacques. Forfattere fra industribyer i området var samlet og læste op og underholdt. Jeg var der pga en novellekonkurrence jeg var med i, og jeg vandt 2. premie, og fik en check på 1000 NOK stukket i hånden af Kjartan Fløgstad, Saudas store søn og stolthed.
Fedt nok:)

Familie!!

Endelig har jeg fået den befriende e-mail fra AFS om at jeg har fået familie. Dog er det en velkomstfamilie, dvs at de ikke har sagt ja til at have mig et helt år. Egentlig skal jeg så kun være der i max. to mnd, for så at få en ny familie, men det kan også være at de vil have mig et helt år alligevel:)

Nå, min familie består af seks personer; far Victor Manuel(47), mor Sara Alexandre(45), udflyttet datter Rosenda(28), søn Dulio (21), datter Vanessa(14), og søn David(14). De bor i et villakvarter/bydel der hedder Quinta do Conde, udenfor havnebyen Setúbal. Setúbal ligger ca 3-4 mil syd for Lissabon, og jeg skal bo midt i mellem bycentrene:)

Quinta do Conde ligger midt på en halvø der er skabt af de to elvemundinger hvor Lissabon og Setúbal ligger.
Perfekt!

Nu glæder jeg mig:) Kommer snart mere info om familien fra AFS. Skal nok bringe det videre.

Ferierejse

Venter på at vasketøjet skal blive tørt, så jeg kan pakke det sidste. Kl 14 skal jeg tage hurtigbåden til Stavanger, og overnatte på hotel, før vi flyver til Málaga kl 06.05 i morgen.

Det bliver dejligt! Jeg frygter at der skal blive for varmt, da der er meldt ca 32 grader i gennemsnit mens vi skal være der. Men i går var der 32,8 grader i skyggen på det varmeste, og jeg overlevede også den;)
Så jeg regner med at det går ok.

Nu skal jeg pakke færdig.

PR og sommerferie

Ikke uventet er man nu blevet en lokal berømthed.
Sidste tirsdag blev Åshild (der skal til Phoenix, Arizona) og Lene(der skal til Briggsville,Arkansas) og jeg interviewet af lokalavisen "Ryfylke", og i går blev artikkelen publiceret.

Under interviewet sagde Åshild en del, Lene plaprede konstant, og jeg sagde for een gangs skyld ikke noget særligt, men alligevel så det ud som om det stort set var mig der var blevet interviewet, og at de andre ikke havde noget særligt at sige.
Man kan vel skylde på at det var et sommerjob, og at det ikke er en uddannet journalist, men der blev nogle misforståelser. Jeg citerer;" ...svarer Bojesen, der i forvejen kan snakke fem sprog."
Det vidste jeg ellers ikke.
Lene sagde kun for sjov at når jeg kommer hjem, kan jeg snakke både portugisisk, engelsk, dansk og norsk, og så en smule tysk og fransk. Men det var strengt taget unødvendigt at skrive på den måde.

Jaja, som Åshild siger; al PR er god PR.

Endelig er der blevet sommer:) I dag er der strålende flot vejr, lige som det skal være i ferien:) I forgårs tog jeg og Kristina på telttur op på knolden bag vores hus.




















































Sigrid og Eirik og Ingrid er taget afsted i dag. Det var hyggeligt at have besøg af dem, men nu skal jeg endelig kunne sove lidt lengre end kl 8 om morgenerne.

Bodil og Eigil tager også afsted i eftermiddag, så Troels og jeg skal være alene resten af ugen, før jeg tager til Málaga på mandag sammen med Nikolai.

Info!

Nu har jeg endelig fået lidt mere at vide!
Der er blevet lagt en hel masse informasjon fra Portugal på www.afs.no nu, så jeg har brugt min aften på at læse det.

Tyve sider generl information om geografi, rejsebeskrivelser, skik og brug, historie, skolesystem og sprog.
Så nu ved jeg da lidt mere om hvad jeg begiver mig ud på. Mit indtryk er at det er et spændende og varieret land. Der er store forskelle på de forskellige regioner, både når det gælder geografi og natur, og samfundet.

Portugal har en lang og kompliceret historie, hvilket resulterede i, at det er blevet en smeltedigel af forskellige kulturer. Man kan se det i de større byer, hvor de forskellige herskende folkeslag har sat sine preg. Maurerne rev ikke de romerske bygværk ned, men fortsatte på dem.

Sydamerikanere, asiater og afrikanere lever side om side i harmoni og skaber en virkelig varieret og farverig kultur.

Jeg håber jeg kan opleve nogle af de mange festivaler, optog og karneval der er i større byer. Det må være flot at opleve:)

Familien er (ikke overraskende) det aller vigtigste. Man bor hjemme til man bliver gift, husene/lejlighederne er ofte små, og man kan risikere at dele værelse med søskene. Måltider indtages sammen, og portugisere er stolte af sit køkken (ergo, masser af mad).
Familien deler ofte på det meste, og det er ikke "mit" og "dit". Man må ikke blive overrasket hvis nogen har lånt ting uden at spørge.
Privatliv er også sjældent; det er uhøfligt at gå ind på værelset og lukke døren (døre står vidst altid åbne), og folk vil i så fald gå lige ind uden at banke på, så skal man læse, må man gøre det i stuen eller køkkenet, der hvor andre folk er.

Jeg må sige det lyder sjovt, selv om der en masse der bliver underligt i starten.
Glæder mig endnu:)

Dejlig opfindelse

Nu har jeg lige brugt to timer på at læse en anden blog helt igennem. Jeg fandt en norsk pige der lige er kommet hjem fra Portugal.
Hun lyder til at have haft et fantastisk år, og efter at have fået et bedre indblik i hvordan det vil være, glæder jeg mig endnu mere!

Portugisere virker (ikke overraskende) til at være meget mere åbne end os nordboere, og hun havde blevet inviteret med på café allerede første skoledag:)
Det er jo ingen garanti for at jeg også bliver det, men det tyder jo på at de ikke er så svære at komme i kontakt med.
Første skoledag er jo det jeg er mest bekymret for:P Kommer til at være totalt usikker på ALT.
Jaja, skønt skal det i hvert fald blive! Jeg føler allerede at ti mnd er for lidt:P

Blogging er en genial idé, må jeg sige:)

Tiden flyver

Nu er min gode klasseveninde Ingrid på vej til Oslo, og i morgen flyver hun til Tasmanien. Det er helt underligt hvor hurtigt det går, for det er ikke længe siden vi snakkede om at der KUN var 8 uger til hun skulle rejse.

I går var der to mnd til mit fly har afgang. Det kommer sikkert også til at gå utrolig hurtigt. Jeg har jo en masse at fylde mine kommende uger med, så om et par strakser sidder jeg i flyveren.
Jeg skal arbejde endnu en uge på Jakobssons Foto (foto-, ramme- og musikbutik) før jeg får ferie. Så er der to uger hvor jeg skal på hytteture, slappe af, og tage afsked med Åshild og Lene der skal til USA. Nikolai og jeg rejser til Málaga den 28. juli, og tilbage til Stavanger den 5. august sent om aftenen. Vi skal overnatte i lufthavnen, og tidlig om morgenen skal jeg flyve til København, og Nikolai skal hjem, og flytte til Trondheim et par dage efter, så det bliver det foreløbigt sidste vi ser til hinanden. Rigtig dramatisk afsked på flypladsen :P
Derefter skal jeg til Samsø og nyde livet, og videre til fastlandet med Bodil, Eigil og Troels (?). Hejm igen, i skole i to uger, og SÅ sker det.
Det lyder som en hel masse når man ramser det op på den måde, men alligevel kommer det til at være overstået på et øjeblik.

I weekenden har jeg været sammen med Nikolai på hyttetur til hans families hytte på Breiborg. Der var rigtigt varmt fredag og lørdag, men i dag er der blevet køligere. Jeg blev nødt til at arbejde fra 10 til 2 i går, og det var ærgeligt, da solen skinnede fra skyfri himmel. Da selvfølgelig kun til jeg var ferdig. Men vejret holdt sig fint resten af dagen, og Bodil, Troels og Eigil kom på besøg for at få grillmad og hvile sine ben efter lang fjeldtur.

Nu skal jeg støvsuge, og prøve at rydde op inde på mit værelse.

Første indlæg

Nu har jeg lavet en blog på dansk for at informere slægt, familie og dansktalende venner om hvordan mit år i udlandet bliver, og jeg regner også med at lægge billeder ud.

Foreløbig ved jeg ikke så meget. Jeg skal til Portugal, og rejser fra Gardermoen den 5. september kl 16.30. Min veninde Linda skal også til Portugal, og jeg skal køre sammen med hendes forældre til Oslo.
Vi skal møde resten af gruppen der skal rejse kl 13.30, og også een der er ansat i AFS (American Field Service), der skal sørge for at vi kommer godt afsted. Flyveturen tager ca. tre timer. Nogen fra AFS skal møde os i lufthavnen i Lissabon, og så ved jeg ikke hvad der sker videre.

Jeg har ikke fået nogen vertsfamilie endnu, og venter i spænding på en tyk konvolut i posten.

Der er endnu to måneder til jeg skal rejse, men jeg føler at det kommer til at gå ukontrolleret stærkt! Om et øjeblik eller to står jeg spændt og nervøs i Lissabons lufthavn og venter på at nogle skal dukke op med en lap med mit navn på. Iiihk!

Jeg glæder mig ekstremt meget, men er også ret nervøs ved tanken på et helt år i et fremmed land. Jeg regner dog med at det ikke er fremmed så længe, og håber at jeg lærer sproget hurtigt og glider ind i miljøet.

Uanset er jeg sikker på at dette er en oplevelse der kommer til at ændre mit liv, og at jeg kommer tilbage med en masse erfaring og kundskab om verden.