Opdatering

Nu sidder jeg på mit og Vanessas værelse med radioen kørende.
Før var jeg med Mâe for at handle kylling til frokosten, og for at sige hej til Dúlio der var på arbejde. Han arbejder frivilligt hos Røde Kors og sad og testede blodtryk og - sukker på forbipasserende.

Uha, sørgelige nyheder. Mâe fortalte mig lige at Brida, den ene hund er død. :'( Trist. Hun har ikke sagt det til David og Vanessa endnu.

Jeg ved ikke hvem der ved, og hvem jeg har fortalt det til, så jeg siger det igen;
Familien Santos er kun midlertidig familie, og jeg kan ikke blive boende, fordi Mâes søsters mand har hjerteproblemer. De bor i Angola, og kommer til Portugal for at få ham opereret, og i mellemtiden skal de bo her.
Jeg har gode og dårlige nyheder.
Gode; Jeg kan blive i Quinta do Conde. Ikke kun det, jeg kommer til at blive nabo til fam Santos. Der er to familier der vil have mig. Den ene er naboen ligeved siden af, fem meter til højre, og den anden er nabo til venstre, med ét hus imellem. Så jeg kommer ikke til at skifte skole, og jeg kan møde Santos' ca hva tid som helst.

Dårlige; Jeg har virkelig ikke lyst til at flytte. Naboerne er meget søde, men alligevel ikke helt mig. De lige ved siden af har to piger, en på 15 og en på 24. Sidstnævnte bor hjemme sammen med sin kæreste.
Den anden nabo er en dame på 50 der bor alene med tre katte. Hendes mand døede i bilulykke for mange år siden, og hendes børn bor ikke hjemme længere. Hun har en pige på 24 og en søn på 28, og et barnebarn der er på besøg ret ofte, der er 8.

Det er ikke særligt sjovt, for jeg vil ikke flytte, og så er det også svært at vælge. Den enlige dame passer mig nok bedst, men jeg er bange for at blive lidt ensom når jeg er der.
Nå, den tid, den sorg.

Sidste lørdag havde Mâe fødselsdag. Dúlio og Vanessa overraskede hende med at invitere slægt og venner uden at hun vidste det, og jeg bagte sjokoladekage. Huset var fuldt af kyssing og synging og diskutering og kagespisning og alt der hører sig til i portugisiske sammenkomster hele eftermiddagen.
Den aften overnattede jeg og Vanessa hos Sara, nabopigen (der jeg måske skal bo), sammen med Nelba (Mâes guddatter), og vi så film til kl 3.
På søndag var jeg på Forum Almada, enormt købecenter lige i udkanten af Lissabon, og jeg mødte Åshild, en af de andre norske piger her. Det var hyggeligt:)
Nu har jeg fået at vide at hun har fået ny familie, for hun havde også velkomstfamilie. Hun flytter til Leiria, to timer nord for Lissabon.

Jeg har været i skole fire dage nu, og det går fint. Folk er virkelig imødekommende i forhold til hjemme! Vi skulle i biografen på torsdag, men vi aflyste det fordi der ikke var så mange der kunne alligevel, men på mandag skal jeg spise lunsj hjemme hos Sarah, en brasiliansk pige i klassen.:)
Fagene virker utroligt nemme. Matematik og engelsk er latterligt.
Filosofi og portugisisk virker meget interessant, men der har læreren foreløbig ikke gjort andet end at snakke, så sproget er jo en lille hindring. Min portugisisklærer syntes dog jeg snakkede meget godt til kun at have været her i to uger:)
Historie har vi ikke haft endnu, for læreren dukkede ikke op til timen på torsdag, så vi tilbragte de to timer med at spille kort i caféen overfor skolen. Det var vist helt almindeligt.

Portugisere har ekstremt god tid. Jeg løb nærmest til skole i går, for jeg var lidt sen. Kom der lige præcis, og fik lige tid til at snakke med klassekamerater i 5-10 min før vi gik ind, og før læreren kom.
Når der er fem minutter tilbage af frikvarteret, er der altid nogle der lige skal købe noget at spise udenfor skolens område, og mener de har god tid. Det har de også altid, for selvom de kommer både fem og ti minutter for sent, er de altid lidt før læreren.

I går kørte vi til Setúbal fordi Dúlio skulle søge skoleplads. Han hæntede mig efter skole kl 1, og sagde at vi blev nødt til at køre rundt kl2. Ok.
Klokken var kvart over tre før vi kom afsted, og vi kom til universitetet ti minutter før søgnadsfrist. I tillæg havde han glæmt at få penge af Mâe som vi efterlod på hospitalet(for at snakke om den hjertesyge svoger), og søgnaden koster 10 euro. Jaja, en Julie er altid handy, og hun har da i tillæg penge nok til endnu en søgnad når min kære vertsbror skriver forkert på den første.
Haha, han kan takke mig når han får skoleplads:)

Både i nat og i går drømte jeg på portugisisk. Det var ikke så overvældende som jeg havde planlagt. Jeg har ligesom glædet mig til den dag jeg drømmer på et andet sprog. Skuffende, for det endte jo kun med at jeg ikke forstod alt drømmepersonerne sagde.Tillykke, Julie.

Solen skinner, som sædvanligt, og jeg har det fint:)